Træning starter 4. maj

Der bliver stadig arbejdet på den sidste finish på grusbanerne, og de skal lige kæles det sidste for før de alle bliver frigivet. Det forventes til weekenden, at alle står snorlige og klar til at tage mod vores tennishungrende medlemmer!

Det betydre også, at vi starter træning mandag den 4. maj, men det bliver ikke under helt de sædvanlige frie forhold, men med en række begrænsninger og restriktioner grundet COVID-19.

Der er derfor netop udsendt en revideret træningsplan samt et nyt følgebrev, som vi håber, at I vil læse grundigt og ikke mindst støtte op om for at kunne passe på jer selv og hinanden.

Har du ikke modtaget mailen så check dit spamfilter eller send en mail til jn@randerstennisklub.dk og så vil Jørgen sørge for at du får den hurtigst muligt.

Du kan også finde opdateret træningsplan og følgeskrivelser her.

Vær stadig opmærksom på, at der ikke vil være adgang til klublokaler, omklædning og toiletter.

Vi glæder os til at se jer på banerne igen – på afstand 

Leave a Reply