Resultater fra holdkampe 02-03-2019
Der er i dag blevet spillet fuld runde, hvilket vil sige at alle fire hold har været i aktion. Det er der kommet følgende resultater ud af:
Divisions herrerne mødte Aars i en kamp der endte 4-3 efter Golden Match Tiebreak, hvor Anders Møller Sørensen hev en 14-12 sejr hjem! Dette betyder OPRYKNING til 1. division for vores bedste herrehold – som ses på billedet herover (Kristian Jørgensen mangler) – et kæmpe tillykke til herrerne!
Divisions damerne mødte Fruens Bøge i en kamp der endte 0-6, og holdet ligger dermed nummer 6 ud af 8 i 1. division inden sidste spillerunde.
Liga 1 herrerne mødte Fruens Bøge i en kamp med resultatet 0-6. Holdet ligger på en 6. plads i Liga 1. Dette betyder at holdet slutter sidst.
Til sidst spillede Liga 2 mod Silkeborg, og her endte kampen 5-1. Det betyder at holdet slutter som nummer 2, da dette også var sidste spillerunde for dem.