Coronaudfordret jubilæumsfejring
Vi vil så gerne fejre klubbens 125 års jubilæum – men Corona har udfordret os.
Derfor besluttede vi straks efter aflysningen af vores i forvejen udsatte fejring den 22/8 at lave 4 mindre fejringer, hvor vi inviterede i de ”smittefamilier” som i forvejen kommer sammen i klubben.
Onsdag den 26/8 blev første fejring afviklet for vores senior motionister – og det blev samtidigt en festdag med uddeling af flere priser (se separat opslag om dette).
Der var pølsevogn, ribben- og bøfsandwich, fadøl, Cocio og hyggelig stemning på terrassen og i klublokalet.
Torsdag den 27/8 blev anden del af fejringen så afviklet – denne gang for vores superseniorer samt bridgespillere. Klubben var vært ved lækker forplejning som Bente Baunsgaard havde sørget for – lækkert smørrebrød samt kage, dertil både vin, øl og vand. Vi takker Jysk Vin for venligt bidrag af vin til arrangementet.
Onsdag den 23/9 afvikler vi 3. del af vores fejring – denne gang for vores juniorer (og forældre) i forbindelse med afslutningen på udendørs sæsonen. Mon ikke der ruller en pølsevogn ind på anlægget denne dag – og hvem ved, måske der også suppleres med lækker kagemand fra Helsted Bageren 😊
Nærmere information om arrangementet følger senere på såvel Facebook som hjemmeside.
Fredag den 20/11 er det så 4. og sidste fejring – denne gang står klubbens padel spillere ”for tur”. I samarbejde med Padel Club Randers laver vi et lukket klubarrangement for vores medlemmer på deres 4 lækre baner i det nye center på Nikkelvej. Helsted Bageren leverer igen kagemand, og der ruller ligeledes en pølsevogn ind på matriklen denne dag.
Nærmere information om arrangementet følger senere på såvel Facebook som hjemmeside.