Klubranglister
Klubranglister – Udfordringstavle:
Se aktuel rangliste for herrer her!
Se aktuel rangliste for damer her!
Ranglisteregler – se mere her (eller nedenfor)
Information om ranglisterne:
Melder du dig til at stå på klubbens rangliste, gives du mulighed for at spille selvarrangerede kampe på netop dit niveau med andre spillere fra klubben. Alle klubbens medlemmer kan blive optaget på listen.
Vi håber, at rigtig mange af klubbens medlemmer vil lade sig skrive på ranglisten. Dette gøres ved at sende en mail med navn og telefonnummer til Jørn Iversen på joern.iversen@gmail.com.
De medlemmer, der melder sig inden 27/5 2021 vil blive rangeret af klubbens trænerteam. Herefter vil nye tilmeldte blive placeret nederst på udfordringstavlen/ranglisten.
Der udloves en præmie til den spiller, der på klubbens fødselsdag har spillet flest udfordringskampe. Man skal dog have spillet mindst 3 kampe for at komme i betragtning.
Den aktuelle rangliste vil være ophængt i klubben og kan findes på klubbens hjemmeside Hver mandag ajourføres ranglisten og sendes pr. e-mail til alle på listen Den spiller, der har deltaget i flest udfordringskampe i perioden til og med 24/6 2021 (dog mindst 3 kampe) vil modtage en ”flidspræmie”. Rangliste placering vil også være kvalifikationsgrundlag for deltagelse i klubturnering i september.
Regler for udfordring:
- Man kan udfordre enhver af de spillere, der er placeret i samme række som en selv eller i rækken lige ovenfor.
- Man udfordrer ved at henvende sig til den spiller, man ønsker at udfordre, og kampen skal så være afviklet senest en uge efter, hvis den udfordrede ikke har gyldig grund til udsættelse **
- Resultatet af udfordringskampen sendes samme dag af vinderen via sms eller mail til Jørn Iversen mobil: 61670828. Mail: joern.iversen@gmail.com
- Har den udfordrede spiller tabt, må han/hun ikke udfordre til revanchekamp før tredjedagen efter kampens afvikling.
- Hvis den udfordrende spiller har tabt, skal der gå mindst 14 dage, før man igen kan udfordre samme spiller.
- Såfremt kampe i turneringer kunne tælle med som udfordringskampe, jf. 1 tæller disse resultater også med
- Udfordreren skal have bolde med, men den udfordrede må vælge egne bolde, hvis de er af bedre kvalitet end den udfordrendes.
**: afgøres af Jørn Iversen i samarbejde med formand for turnerings-/elite-udvalget.