Velkommen til Victoria Andersen!
Velkommen til Victoria Andersen! 👍🎾
Randers Tennisklub har oprustet på trænerfronten og tilknyttet Victoria Andersen på forskellige juniorhold henover ugen.
Victoria udtaler: “Jeg hedder Victoria og er 16 år. Jeg begyndte at spille tennis som 7-årig – de første 6 år i Randers og de seneste 3 år i Skovbakken, hvor jeg har spillet på førsteholdet. Derudover har jeg de sidste 1 ½ år også været tilknyttet en klub ved Hamborg. Fra denne indendørssæson er jeg tilbage i Randers – både på træningshold og som træner. Vi ses i klubben!” 👍😃🎾
Victoria er et kendt ansigt, da hun altid har haft sin gang i klubben, men her kommer alligevel lidt fra hendes flotte tennis CV:
Victoria har gennemført klubtræner kursus 1 og 2 i regi af Dansk Tennis Forbund. Hun har tilbage i 2014-2015 været hjælpetræner i Randers og hjælpetræner i Skovbakken i 2018-2019. Derudover har hun været hjælpetræner på sommerskole i Kristrup i 2017 og i Silkeborg i 2019, så trænergerningen er ikke fremmed for hende.
Hun har spillet JM junior fra 2013-2017 og har flg. titler:
4 guldmedaljer i single, 6 i double
4 sølvmedaljer i single, 1 i double
JM Senior kun i 2018 og 2019
1 guld og 1 sølv
UM er det “kun” blevet til titler i double
2 guld og 3 sølv
Vi håber at alle børn og forældre vil være med til at byde Victoria velkommen i klubben!