Velkommen til ny padeltræner!
Randers Tennis & Padel har været så heldige at lave aftale med en ny padel træner – Charlotte Dannemand Friis.
Charlotte er en meget entusiastisk padelspiller og uddannet padeltræner i regi af Padel i Danmark (DGI og Dansk Tennis Forbund).
Charlotte siger selv:
“Jeg glæder mig til at skulle være træner i Randers Tennis & Padel. Jeg ser denne nye sportsgren i kæmpe fremgang i Danmark og jeg er faldet for padel og synes det er så sjovt at spille og der er en nem tilgang til spillet. Jeg ser frem til at kunne lære/guide til de gode padelslag og komme med input til hver enkelt til hvad man kan gøre for at blive bedre til padel, – og så glæder jeg mig til at være en del af foreningslivet i klubben og ikke mindst at udbrede glæden ved denne fantastiske sport.”
Charlotte starter primo april som træner og du kan læse mere på Facebook ift. kommende træningshold.
Vi ser frem til samarbejdet og håber at klubbens medlemmer vil tage godt imod Charlotte!
Velkommen til!