Snetennis, corona og samvær på afstand
I en tid hvor der er fuldt fokus på nedlukning, restriktioner og begrænsninger er der heldigvis en gruppe af vores fantastiske medlemmer, som formår at finde lyspunkter og muligheder for at dyrke vores fantastiske idræt til trods for førnævnte.
Klubben råder over to kunstgræsbaner, og 5-10 cm sne afholder ikke Jørgen Winther og co. fra at gøre noget af det, som de holder allermest af, nemlig at spille tennis, at sende den gule runde bold afsted gennem luften, over nettet med nedslag tæt på den hvide linje.
Også i denne tid er det godt at komme ud i lyset og den friske luft.
Klubbens kunstgræsbaner kan bookes på helt normal vis, men vær opmærksom på hvis der er is på banen, så kan den være særdeles glat.
Foto: Tak til Jørgen Winther for lån af billeder
Nyhedsbilledet: Fv. Stehn Strøm, Jørgen Winther og Frank Iversen