Jyske Mesterskaber til både unge og “gamle”
Som vanligt var der flere titler til Randers Tennisklub, da man afviklede Jyske Mesterskaber i januar-februar måned 2018.
Juniorer:
Annelieke Steenhuisen vinder som 1.års U14 spiller over nummer 4 i Danmark. Super flot sejr og kæmpe tillykke med mesterskabet efter sejren på 6/4 7/5 over Lykke Bertelsen, Kolding.
Magnus og Oliver Lindberg vinder ligeledes som 1.års U14 drenge doublerækken efter en gyser af en finale mod de topseedede Thomas Svenningsen og Nikolaj Terp Månsson, Århus 1900. Cifrene 4/6 6/4 11-9 og jysk mesterskab til Oliver og Magnus. Magnus kom også til semifinalen i single.
Josephine Brix var sidste Randers spiller i finalerne, men hun og hendes makker måtte se sig besejret af overmagten i U12 pigedouble.
Kæmpe stort tillykke med titlerne til Annelieke, Oliver og Magnus samt sølvet til Josephine.
Veteraner:
Randers Tennisklub var repræsenteret i 4 rækker ved weekendens JM for veteraner = 4 jyske mesterskaber!! 👍🏆🏆🏆🏆
Thomas Jacobsen gjorde rent bord i sin debut i “de unge rækker” (plus 35). Singlefinalen blev vundet over Allan Sørensen, ligeledes Randers. Doubletitlen kom i hus med Martin Rafn, også fra Randers Tennisklub! Flot og tillykke til Thomas, Allan og Martin 👍🏆🏆
Lars Elkjær deltog kun i doublerækkerne i plus 45 og her blev der også gjort rent bord. Dermed rundede Lars 20 Jyske Mesterskaber i veteranrækkerne igennem de seneste 7 år (inde og ude). I begge rækker var det med makkere fra Silkeborg. Double blev vundet med Troels Klausen og mixrækken med Henriette Malcolm 👍🏆🏆
Stort tillykke til “de gamle” spillere fra Randers Tennisklub.