Hvornår
01/11/2021
19:00 - 20:30
Sted
Randers Tennisklub
Beskrivelse
Mandag d. 1/11 kl. 19 inviteres atleter, forældre og trænere i Randers Tennisklub til et oplæg vedrørende kost i relation til kamp og træning. Det er gratis at deltage og afholdes af Stig og Astrid, som til dagligt læser Ernæring og Sundhed på 5. semester i Aarhus. Det finder sted i klublokalet.
Der bliver i oplægget taget udgangspunkt i en fiktiv tennisspiller som man kan relatere til. Der vil blive gennemgået, hvilke energi- og næringsstofkrav (fedt, protein, kulhydrat) spilleren har under både kamp og træning, og hvordan kosten kan bruges til at understøtte dette behov, således at man kan få mest muligt ud af træningen og præstere sit bedste til kampe og turneringer. Herunder vil det blive gennemgået, hvad der kan være optimalt at spise og drikke før, under og efter en vigtig kamp eller turnering for at sikre sig at man er godt forberedt, har energi til hele kampen/turneringen og restituerer så optimalt som muligt efter kampen og mellem kampe til en turnering.
Oplægget kommer til at inddrage atleternes egne erfaringer og perspektiver, således at det bliver så relaterbart som muligt, og at alle atleter får mulighed for at tage noget konkret med hjem, som de kan teste af til fremtidige kampe, træninger og/eller turneringer.
Vi glæder os til at se jer!
Varighed 1 time med cases.
Tilmelding senest den 27/10 til doctorclausen@gmail.com med antal deltagere
(med henblik på forplejning, sandwich)
Pris kr. 50 per person for sandwich, arrangement og drikkevarer som overføres på mobile pay på dagen til nummer 27287487.
Med venlig hilsen
Randers Talent og Elite – Trænerstaben