Årets ildsjæl 2020
“Engang imellem så er ”tak” ikke nok, men indsatsen kræver en mere officiel hyldest. Dette kan være i form af kåring til Årets Ildsjæl eller tildeling af en Fortjenstnål. Vi er så privilegerede at vi i dag skal uddele begge dele – altså både titlen som Årets Ildsjæl, men også en Fortjenstnål fra Jyllands Tennis Union” indledte Lars Elkjær ved fejringen onsdag aften.
Michell Vestergaard Nielsen, afdelingsdirektør Danske Bank glædede sig over, at Danske Bank kunne være med til at bakke op om det frivillige arbejde i foreningerne og være med til at hylde personer, som gør en ekstraordinær indsats. Lars Elkjær rettede en stor tak til Danske Bank, der siden 2014, hvor prisen blev stiftet, har været med til at bakke op om denne flotte årlige hæder.
Lars Elkjær fulgte op med:
“Det er i forlængelse af dette en stor fornøjelse at kunne fortælle at prisen i år går til en person, der i mange sammenhænge er gået forrest for at sikre at klublivet kan foldes ud. En person der uden nogen form for egen vinding eller interesse har sørget for at såvel nye som eksisterende medlemmer – unge som ældre – har fået en god service til diverse arrangementer henover året. En person der også i år har taget et nap med at sikre god dialog med kommune og andre i relation til vort anlæg. En person der altid løser opgaven med højt humør og spreder god stemning omkring sig.
Det er med stor fornøjelse at jeg kan kåre og hylde Hugo Bech som ”Årets Ildsjæl 2020” i Randers Tennisklub. Giv Hugo en kæmpe klapsalve! 😊”
Stort tillykke til Hugo
Stort tillykke til Hugo 🙂