Historien om Kell – en historie vi kan være stolte af!

Historien om Kell – en historie vi kan være stolte af! 👍👍👍🎾

En historie som i den grad fortæller noget om dét DNA vi skal have (og har) i vores skønne tennisklub! God weekend! 👍

Se iøvrigt flere fotos og andre gode historier om Randers Tennisklub på Facebook her! 

På vores årlige vinsmagning for sponsorer, ildsjæle, samarbejdspartnere og medlemmer fortalte Kell sin historie:

“Mit møde med Randers Tennisklub.

Sammen med min bror melder jeg mig ind i Randers Tennisklub for fem år siden. Jeg havde spillet lidt sommertennis på Sjælland inden jeg flyttede til Jylland, og min bror havde ikke spillet i en årrække. Så selv om jeg boede i Aarhus glædede jeg mig til at til – sammen med min bror, som bor i Randers – at genopfriske tennisoplevelserne fra drengeårene.

Noget rustne gik vi i gang. Der skulle en hel del forbedring til, før vi bare kunne være nogenlunde tilfredse med vores spil.

Men der var hjælp at hente. Randers Tennisklub har et team af trænere, og til vores glæde blev vi, trods vores lidt fremskredne alder (jeg var 69 år), taget ind på et træningshold under Niels Rokkjær.
Og langsomt forbedredes standarden, som i dag efter sigende har bragt vores begges tennisniveau betragteligt op.

Men det var ikke det eneste, der skete. Som en stor sidegevinst, voksede der ud af gruppen på vores træningshold, et sammenhold, hvor der bliver spillet tennis og hygget langt ud over træningstimerne.
Jeg føler at Randers Tennisklub er blevet en vigtig social base for mig!

Udover spil med kammeraterne på træningsholdet, deltager jeg i Jørn Iversens hygge-senior-turneringer, jeg er med i faste doubler med andre af klubbens medlemmer. Jeg deltager i den lille bridgeklub, som Ole Juel-Blicher har fået op at stå.
Jeg deltager i de forsommer- og eftersommer- arrangementer, som Hanne Bundgaard m.fl. står for.

Ja, min oplevelse af klubben er, at rigtig mange, med hver deres indsats, er med til at lave en klub, hvor man føler sig velkommen. Nogle af disse indsatser tænker man måske ikke så meget over i klubbens dagligdag. Men de er hver på deres måde med til det fungerer.

Så tak til Randers Tennisklub for den måde jeg er blevet budt velkommen på og de mange gode oplevelser og den tiltrængte motion, som mit medlemskab giver mig.

Kell Glumsøe Nielsen”

Leave a Reply